Ændringer på siden
Som noget af det første her i det nye år, er jeg gået i gang med at lave en del ændringer på siden og disse vil for alvor komme til at slå igennem i løbet af de næste måneder. Jeg har en målsætning om at siden skal vækste ganske kraftigt i år og for at kunne gøre dette, er det nødvendigt at lave en del ændringer, så flere får glæde af siden og de artikler, der er her.
Hvis du tidligere har besøgt siden, så vil du nok have bemærket én meget stor forskel – nemlig at du ikke længere lander på en fast side, men at du derimod lander på en side med en oversigt over de seneste artikler, der er skrevet på bloggen. Og dette er der flere grunde til. Først og fremmest giver det en god fornemmelse af, at der faktisk løbende sker ting her på bloggen og at det ikke er et sted, hvor tiden står stille. Derudover giver det dig som besøgende meget bedre muligheder for at se mere om, hvilke fors
kellige emner, der egentlig bliver skrevet om på bloggen. Umiddelbart er der ingen grænser for, hvad jeg skriver om, så længe det har noget med jobsøgning at gøre.
En anden ændring er, at der fremover vil blive udgivet langt flere artikler, end der er blevet udgivet indtil nu. Der er stadig masser af gode råd til, hvordan jobsøgende kan forbedre deres jobsøgning og derfor er der stadig masser af artikler, som venter på at blive skrevet. Det vil mange af dem blive i løbet af 2012, så det gælder om at hænge på, for at følge med i alle de ting, der kommer til at ske.
Der kommer snart endnu flere ændringer og for at give dig de bedste muligheder for at følge med, så skriver jeg løbende nogle opdateringer på, hvilke ændringer der er blevet lavet.
Held og lykke i din jobsøgning.
No related posts.
